Anvendelse af motorsav 2 (44360)

Varighed
5 dage
Type
AMU-kursus

Om kurset

I uddannelsen arbejder vi med anvendelse af motorsav, udpegning af vanskelige træer, som kræver særlig fældeteknik, fældeteknik for lidt større ikke-vanskelige træer, samt motorsavens vedligeholdelse. Vi afprøver grundlæggende færdigheder i anvendelse af motorsav til fældning af mindre træer og lidt større træer, som ikke kræver særlig fældeteknik, og vi afprøver nedtagning af mindre hængende træer ved hjælp af håndværktøjer.

Hvad kan du efter at have fulgt dette kursus?

Deltageren kan vurdere risici ved træfældningsopgaver og foretage de nødvendige sikkerhedsforanstaltninger for personlig og andre personers sikkerhed. Deltageren kan spotte vanskelige træer som kræver særlig fældeteknik og sikkerhedsforanstaltninger, herunder vurdere egne begrænsninger ved fældearbejde. Deltageren kan anvende motorsaven til fældning af mindre træer og lidt større ikke vanskelige træer, i henhold til gældende krav til sikkerhed og arbejdsmiljø og på baggrund af kendskab til generel fældeteknik for fældning af ikke vanskelige træer. Deltageren kan afgrene og opskære fældede træer i henhold til gældende krav til sikkerhed og arbejdsmiljø og på baggrund af kendskab til afgrenings- og opskæringsteknikker og risici for træk- og trykspændinger i træet. Deltageren kan ved træfældningsarbejde, ved anvendelse af håndværktøjer, udføre nedtagning af mindre hængende træer i henhold til gældende krav til sikkerhed og arbejdsmiljø og på baggrund af kendskab til forskellige teknikker for nedtagning af hængende træer. Deltageren kan udføre daglig vedligeholdelse og foretage udskiftning af sliddele på motorsaven, herunder sikre at saven er i korrekt sikkerhedsmæssig stand.

Målgruppe

Beskæftigede inden for skov-, naturpleje-, landbrugs-, maskinstations- og gartneriområdet, der skal udføre fældningsopgaver med motorsav af mindre træer og lidt større, som ikke kræver særlig fældeteknik.

Særlige adgangskrav til kurset

Deltagere skal have gennemført kurset Anvendelse af motorsav 1 eller Betjening og vedligeholdelse af mindre gartnermaskiner.

Kursusnummer

44360

Kost og logi

For beskæftigede, selvstændige eller ledige med ret til seks ugers selvvalgt kursus med mere end 120 km. samlet, daglig skolevej, vil der normalt være mulighed for indkvartering på skolen.

læs mere