Etablering, vedligehold og rådgivning om vandbassiner (42387)

Varighed
10 dage
Type
AMU-kursus

Om kurset

I uddannelsen arbejder deltagerne med at etablere og pleje samt rådgive om vandbassiner med vand- og sumpplanter samt fisk i forhold til anlæggets idé og funktion samt den biologiske ligevægt i bassinet og planter i og ved bassinet.

Hvad kan du efter at have fulgt dette kursus?

Deltageren kan udarbejde skitseforslag til et vandbassin ud fra idé og funktion samt udføre etableringen under hensyntagen til valg af foliematerialer, fittings og andre materialer og metoder til opbygningen. Deltageren kan identificere en række af de mest tidstypiske vand- og sumpplanter og udarbejde et planteetableringsforslag til såvel nyetablerede som eksisterende bassiner, samt udføre plantningen både i og omkring bassinet. Deltageren kan udføre og skitsere den regelmæssige og årlige vedligeholdelse af vandbassiner, herunder analysere og vurdere almindelige problemer i og ved bassiner, samt udarbejde løsningsforslag ud fra simple analyser samt anvende kemiske vandplejemidler under hensyntagen til bassintypen, bassinformen og andre forhold i og ved bassinet.

Målgruppe

Faglærte eller ufaglærte anlægsgartnere, der har eller søger beskæftigelse i anlægsgartnerbranchen.

Særlige adgangskrav til kurset

Ingen.

Kursusnummer

40824

Kost og logi

For beskæftigede, selvstændige eller ledige med ret til seks ugers selvvalgt kursus med mere end 120 km. samlet, daglig skolevej, vil der normalt være mulighed for indkvartering på skolen.

læs mere