Blomsterbinding, 6 ugers pakke (45228, 45227)

Varighed
30 dage
Type
AMU-kursus

Om kurset

Pakke 258 er sammensat af to kurser, der giver dig kompetencer inden for blomsterbinding, buketter, dekorationer, begravelsesbinderi og vareeksponering. På første del arbejder vi med luftige og kompakte buketter og dekorative dekorationer. Du lærer om proportioner, balance og farvesammensætning, snitblomsters behandling og navne, samt indpakning og kalkulation. På anden del arbejder vi med bårebuketter, båredekorationer, kistepyntning og rundpyntet krans, og du får en fornemmelse af, hvordan begravelsesbinderi kalkuleres. Vi repeterer både luftige og kompakte buketter og øver os i at udstille varen i butikken på en salgsfremmende måde. Kurset afsluttes med en skriftlig eksamen og giver merit for blomsterbinderuddannelsens modul 1-6.

Hvad kan du efter at have fulgt dette kursus?

Deltageren kan binde kirkegårds- og bårebuketter, herunder betjene og vejlede kunder samt foretage de nødvendige beregningskalkuler og indpakning af binderiarbejdet. Deltageren kan lave båredekorationer og kistepyntninger samt binde begravelseskranse, herunder betjene og vejlede kunder samt foretage de nødvendige beregningskalkuler og indpakning af materialerne. Deltageren kan foretage vareeksponering og daglig prisskiltning, herunder dekorere vinduesafsnit i henhold til forskellige vareeksponeringsmetoder.

Deltageren kan behandle snitblomster og binde buketter af disse ved hjælp af værktøj og hjælpemidler under samtidig hensyntagen til farveprincipper og formålet med buketten. prisskiltning. Deltageren kan producere dekorationer ved hjælp af forskellige typer af snitblomster ved hjælp af værktøj og hjælpemidler efter forskellige opstillingsmetoder. Deltageren kan foretage de nødvendige beregningskalkuler for de producerede buketter og dekorationer.

Målgruppe

Kurset er for alle men henvender sig særligt til ledige med ret til 6-ugers selvvalgt uddannelse.

Særlige adgangskrav til kurset

Ingen.

Kursusnummer

45228 og 45227

Kost og logi

For beskæftigede, selvstændige eller ledige med ret til seks ugers selvvalgt kursus med mere end 120 km. samlet, daglig skolevej, vil der normalt være mulighed for indkvartering på skolen.

læs mere