Åbent Hus 2025

Deltag i vores festlige og traditionsrige Åbent Hus. Alle er velkomne og der noget for næsten enhver smag. Uanset om du kommer fra den grønne branche eller du er en af de lokale børnefamilier – eller noget helt tredje.

Tid og sted

Hvornår: 22.05.2025 - 14.00

Varighed: 6 timer

Hvor: Damgårds Allé 5, 8330 Beder

Besøg vores skole og hør om alle de grønne erhvervsuddannelser, EUX, EUD10 og vores grønne kurser. Mød elever, kursister, undervisere og studievejledere. Og få dit helt eget indtryk af, hvad det vil sige at gå på JU Århus.

Vores elever er hele dagen i gang med det, de allerbedst kan lide. Så du har altså mulighed for at opleve lidt af alt det, der er på skemaet på vores forskellige uddannelser. Spørg dem endelig om, hvad de synes om at være elev på skolen. 

Kig forbi anlægsgartnernes flotte svendeprøver på anlægspladsen.

Du kan også komme tæt på dyrene fra Bredballegård og opleve nogle af landbrugets mange store maskiner.

Husk, at du kan gøre en god handel i planteskolen, væksthuset eller hos blomsterbinderne. 

Læg også vejen forbi vores hyggelige børneområde med forskellige sjove aktiviteter. 

Vi har selvfølgelig også sørget for nogle gode madboder på dagen. 

Så tag hele familien med til en hyggelig dag i Beder.

Lad gerne bilen stå hjemme, da vi har et begrænset antal parkeringspladser. Der går bus og Letbane lige til døren.