Hej. Jeg hedder Frederikke og jeg er landmandselev. På min læreplads på en gård i Island har jeg arbejdet bl.a. malket og passet køer.
Jeg havde den unikke mulighed for at tilbringe 13 måneder på en gård på Island, hvor jeg arbejdede med 140 malkekøer. Mit ansvar omfattede alt arbejdet i stalden, herunder malkning og pasning af kalve, køer og tyre. Det var hårdt arbejde, men samtidig en dybt meningsfuld oplevelse, som jeg aldrig vil glemme.
Jeg boede hos familien, der ejede gården, og de tog mig virkelig til sig. Fra dag ét følte jeg mig som en del af deres familie. Det gjorde en kæmpe forskel for mit ophold, at jeg ikke bare var en gæst, men en aktiv del af hverdagen og livets små og store øjeblikke; som filmaftner, fødselsdage og konfirmationer. Det gav mig mulighed for at opleve Island på en måde, som turister aldrig får – jeg kom tæt på hjertet af landet og kulturen.
Island som land er helt fantastisk. Naturen deroppe er helt sindsygt flot. Noget, der næsten ikke kan beskrives med ord. Jeg havde heldigvis også muligheden for at rejse rundt og opleve en del af den. Fra storslåede vandfald og varme kilder til de vidtstrakte, grønne marker og sneklædte bjerge. Det er et landskab der tager pusten fra en. At stå der og kigge på den flotteste solopgang eller nordlyset, som bevæger sig over himlen, føles det virkelig at træde ind i en anden verden.