En hverdag med blæs på og overblik fra førerhuset
Hvis du har lyst til at arbejde med landbrugets store maskiner, så skal du være jordbrugsmaskinfører. Som jordbrugsmaskinfører sidder du bag rattet, når det gælder jordbehandling, at lave ensilage og når det er høsttid. Du kan desuden selv lave service og mindre reparationer på de fleste maskiner i alle størrelser.
På uddannelsen til jordbrugsmaskinfører får du en grundlæggende viden om landbrug generelt. Det kræver nemlig en god forståelse for landbrugsdrift at være jordbrugsmaskinfører.
Du lærer om markplaner, afgrøder, miljøforhold og ny teknologi som droner og GPS-styring. Og så lærer du selvfølgelig at betjene og vedligeholde landbrugs- og entreprenørmaskiner og at lave forskellige småreparationer på maskinerne.
Nogle af fagene på uddannelsen er blandt andet teknik, plantekendskab, økologiske grundprincipper, forskellige certifikater og innovation – og så er der selvfølgelig masser af praktisk arbejde.
Vi har indgået nogle stærke samarbejder med branchen. Det betyder, at vi er i stand til at stille det nyeste udstyr og teknik til rådighed i undervisningen. Vores maskinpark rummer selvfølgelig også en række maskiner af ældre dato, og tilsammen giver det en god variation og et indblik i dét, som rent faktisk findes ude i den virkelige verden. Vi får også ofte besøg af eller er på besøg hos forskellige maskinleverandører. Deres specialister deler ud af deres viden og erfaring, som bidrager til, at du som jordbrugsmaskinfører er godt klædt med den allernyeste viden.
Store maskiner er lig med stort ansvar. Ansvarlighed og sikkerhed er derfor temaer, som vi vægter højt i undervisningen.
Uddannelsen kan også tages som EUX.
Hvis du er interesseret i at vide mere, så kontakt gerne vores studievejleder.
Fag
På skolen undervises du fx i:
- Husdyr
- Plantedyrkning
- Teknikfag og sprøjteteknik
Du skal også have fag som matematik, arbejdsmiljø, innovation og iværksætteri.
Specialer
Uddannelsen Jordbrugsmaskinfører er et speciale under landbrugsuddannelsen.
Internationale muligheder
Som jordbrugsmaskinfører har du gode muligheder for at komme i oplæring i udlandet. Nogle af de lande, du kan rejse til er Tyskland, Australien og USA.
Fremtidsmuligheder
- Job på maskinstationer
- Job i landbruget
- Job ved entreprenørvirksomheder og i anlægsbranchen
- Selvstændig
- Videreuddannelse, fx
- Produktionsleder
- Agrarøkonom
- Jordbrugsteknolog
Skolehjem
Som jordbrugsmaskinfører elev har du mulighed for at bo på skolen, mens du tager din uddannelse.
For dig, der er fyldt 25 år
EUV er erhvervsuddannelse for voksne, der er fyldt 25 år. En EUV sammensættes som et individuelt forløb på baggrund af din tidligere erfaring og uddannelse. En almindelig erhvervsuddannelse for unge (EUD) omfatter et grundforløb, der foregår på skolen samt et hovedforløb, der veksler mellem skoleophold og praktikperioder. En EUV er som hovedregel opbygget på samme måde, men vil ofte være kortere end en almindelig erhvervsuddannelse.
Uddannelsens opbygning
3 år og 9 måneder
Faciliteter
Fredrik, 18 år
Jordbrugsmaskinførerelev
"Det er store maskiner, man får lov at køre med, og man får ret meget ansvar. Det kan jeg godt li'."
Næste startdato
GF2: 13. januar 2025
GF1 og GF2: 4. august 2025
GF2 10 ugers forløb: 21. oktober 2024
GF2 10 ugers forløb: 31. marts 2025