Vores talentfulde anlægsgartnerelever, Magnus og Nikolaj, har vundet DM i Skills🥇 LÆS MERE
  • Nyheder >
  • Produktionsleder Deltid – Landbrugets Lederuddannelse starter med første hold til februar 2022

Produktionsleder Deltid – Landbrugets Lederuddannelse starter med første hold til februar 2022

10-01-2022

Uddannelserne på deltid som Produktionsleder og Agrarøkonom har voksende interesse, og der er gang i tilmeldingerne på begge uddannelser. Der er nu et første hold klar til start på deltidsuddannelsen som Produktionsleder – der er fortsat ledige pladser så interesserede kan stadigvæk nå at komme med.


Målgruppen
Målgruppen for uddannelserne har opdaget de gode muligheder, der er for karriere på fuldtid og uddannelse på deltid. Formand for partnerskabet Lars Møgelbjerg Andersen fortæller:

”10 produktionsledere er allerede nu klar til start den 1. februar 2022 – og der er stadigvæk plads til flere. Deltidsuddannelsen er designet til medarbejdere der både vil kombinere arbejde og uddannelse og heldigvis er flere ved at opdage at det er ret genialt”

Relevant og praksisnær lederuddannelse
Landbruget har med dette nye tilbud mulighed for at tilbyde gode medarbejdere en faglig stærk lederuddannelse, som kan gennemføres sideløbende med, at jobbet på bedriften passes.

Med deltidsuddannelsen kan arbejdsgiveren tilbyde relevant kompetenceudvikling og personlig udvikling samtidigt med, at medarbejderen i sin uddannelse arbejder med egen bedrift og løser nogle af opgaverne i uddannelsen ved at bruge egen bedrift som ”case”. Det fås ikke bedre og vil give arbejdsgiveren maksimalt udbytte af uddannelsen.

Vi venter lige og ser…..
Det er tilsyneladende en tradition i landbruget at ”man lige venter og ser” om det nu bliver…..  Men det er en skidt holdning når det handler om at komme i gang med uddannelse. Stort set alle der hører om, at Landbrugets Lederuddannelser nu kan gennemføres på deltid – synes at det er en god ide og flere vil gerne – Nu skal de interesserede medarbejdere, ledere og ejere tage det sidste skridt og komme i gang med tilmeldingsformularen – ellers bliver det gode tilbud til noget vi taler om – mere end noget vi handler på, siger Lars Møgelbjerg Andersen. Og det er enkelt – du finder al nødvendig information på www.landbrugetslederuddannelser.dk – her kan du også bede om at blive kontaktet så alle spørgsmål kan afklares. Tøv ikke – just do it.


Agrarøkonom Deltid kan bruge flere tilmeldte for at komme i gang
Tilmeldingerne til Agrarøkonom Deltid mangler stadigvæk for alvor at komme i gang – her er der pt. 5 tilmeldte.

Enhver ny uddannelse kræver energi og tid at rulle i gang og det lange seje træk er de 10 landbrugsskoler i et partnerskab i gang med og klar til at fortsætte. Vi vil fortsætte med at være synlige på kongresser, generalforsamling, møder og dyrskuer og på udvalgte medier og så har vi brug for at ”snakken” om de nye muligheder spredes og at de første hold viser at ideen er genial og at arbejdsgivere og ledere i landbruget kan bruge dette til at skabe udvikling og resultater i deres daglige arbejde i landbruget.