Magnus og Nikolaj skal kæmpe om at blive Danmarks bedste anlægsgartnere til DM i Skills fra d. 17.-20 april. LÆS MERE
  • Nyheder >
  • Stærke rollemodeller for anlægsgartnerfaget til DM i Skills

Stærke rollemodeller for anlægsgartnerfaget til DM i Skills

12-01-2023

Anton Snedker og Casper Dam Mogensen, som er i gang med anlægsgartneruddannelsen, stiller op til konkurrencen ved DM i Skills 2023. De er ambitiøse og knivskarpe til deres fag – og de sætter alt ind på at blive Danmarks bedste anlægsgartnerelever.


DM i Skills løber af stablen fra d. 2.-4. februar i Messe C, Fredericia. Før det går løs, har de to deltagere i uge 2-3 en bootcamp hos JU Århus, hvor de får øvet konkurrenceopgaven, finpudset teknikkerne og sporet sig godt ind på deres samarbejde.

Om de to skills-deltagere:

Casper Dam Mogensen, 20 år

Læreplads: SC Anlæg, Hjerm
Udlært til maj

 

Anton Snedker, 20 år
Læreplads: Anlægsgartner Mulvad, Malling
Udlært til oktober

Tiltrækning af flere ressourcestærke elever

Forudsigelser fra Arbejdsgiverbevægelsens Erhvervsråd anslår, at Danmark kommer til at mangle ikke mindre end 99.000 faglærte i 2030. Den nye SMV-regering har udtrykt, at de vil sætte midler af for at få flere til at vælge en erhvervsuddannelse. Ressourcestærke rollemodeller som Anton og Casper med til at skabe et mere positivt indtryk af erhvervsuddannelserne. Mange opfatter dem nemlig som noget mindre fint end gymnasievejen, og til det siger uddannelsesleder fra anlægsgartneruddannelsen hos JU, Peder Glud:

”Vores grønne skole favner alle, men der er en tendens til, at erhvervsuddannelserne opleves som uddannelser af lavere kvalitet, hvor de stærke elever ikke bliver guidet hen. Vi tilbyder en fantastisk uddannelse, hvor man virkelig kan udfordre sig selv og opnå nogle stærke resultater. Lige præcis DM i Skills understreger, at du som anlægsgartner kan sætte baren virkelig højt for dine resultater. Med et eksamensbevis fra JU Århus er der også er masser muligheder for videreuddannelse til fx jordbrugsteknolog eller urban landskabsingeniør.”

Som erhvervsskole ser JU Århus altså DM i Skills som en solid platform, hvor vi har mulighed for at understrege, at det giver mening at vælge anlægsgartneruddannelsen som vejen til en udfordrende og indholdsrig grøn karriere. Nu udbyder vi også en fuld grøn EUX, hvor eleverne får både et svendebrev og en studentereksamen i én og samme uddannelse. 

Navne
10-04-2024
Magnus og Nikolaj skal kæmpe om at blive Danmarks bedste anlægsgartnere
De to elever har har netop afsluttet to ugers intensiv træning på skolen, hvor har de øvet teknikker, finesser, hurtighed og samarbejdsevner ned til mindste detalje.
Navne
01-03-2024
Tillykke til 21 nye faglærte jordbrugsmaskinførere
Torsdag d. 29. februar 2024 fejrede vi vores nylærte jordbrugsmaskinførere med en dimissionshøjtidelighed.
Internationalt
22-11-2023
1. og 2. præmie for bedste historie og film om oplæringsophold i udlandet
D. 22. november var to gartnerelever fra JU til præmieoverrækkelse i København. De havde nemlig vundet henholdsvis 1. og 2. præmien i to forskellige kategorier i årets OPU-konkurrence.