Ukrudtsbekæmpelse uden kemi (46661)
Om kurset
I uddannelsen arbejder deltagerne med ukrudtbekæmpelsesmetoder og plejeløsninger uden brug af kemi, identifikation af forskellige ukrudtsplanters vokse- og formeringsmåde, samt fastlæggelse af arbejdets udførsel i forhold til problemløsning og forebyggelse.
Fra 1. januar 2020 skal der afsluttes med prøve/test for at bestå og få kursus bevis. Yderligere information omkring prøve/testforhold vil blive givet på kursets første dag.
Hvad kan du efter at have fulgt dette kursus?
Deltagerne kan udføre og vælge ukrudtbekæmpelsesmetode og plejeløsninger uden brug af kemi, samt udføre ukrudtsforebyggende løsninger, ud fra identifikation af forskellige ukrudtsplanters vokse- og formeringsmåde, herunder ukrudtsbestand og type. Deltagerne kan skelne mellem hhv. let- og sværtbekæmpeligt ukrudt. Deltagerne kan endvidere fastlægge hyppighed for arbejdets udførsel i forhold til problemløsning og forebyggelse for arealtyperne: Beplantninger, græs samt belægninger.
Målgruppe
Faglærte eller ufaglærte anlægsgartnere, der har eller søger beskæftigelse i anlægsgartnerbranchen.
Særlige adgangskrav til kurset
Ingen.
Kursusnummer
46661
Kost og logi
For beskæftigede, selvstændige eller ledige med ret til seks ugers selvvalgt kursus med mere end 120 km. samlet, daglig skolevej, vil der normalt være mulighed for indkvartering på skolen.