• Nyheder >
  • Mia vandt PIU konkurrencen om at lave den bedste film

Mia vandt PIU konkurrencen om at lave den bedste film

18-12-2020

Mia Rewitz vandt 1. præmien i PIU konkurrencen om at lave den bedste film i 2020. Se Mias flotte video her: 
"Gartner i Californien"

Det er Uddannelses- og Forskningsstyrelsen, der har udskrevet en konkurrence for unge, der er eller har været i praktik i udlandet med PIU ordningen. De unge kan enten lave en film eller skrive en historie om deres oplevelser og erfaringer fra deres udlandsophold. 

Mia går på gartneruddannelsen på Jordbrugets UddannelsesCenter Århus og har i efteråret afsluttet sit 1. hovedforløb og er nu i gang med sin 2. praktikperiode. I hendes første praktikperiode valgte hun at tage på en planteskole i Californien i USA, hvor hun var fra september 2019 til og med juli 2020.

Hendes praktikophold var igennem PIU ordningen (Praktik I Udlandet). Det er et dansk mobilitetsprogram, der giver elever på danske erhvervsuddannelser mulighed for at komme i praktik i udlandet.

Mia har haft en rigtig god oplevelse og hun fortæller:

"Jeg fik ansvar og havde mange forskellige opgaver. Jeg mødte en stor åbenhed og hjertevarme. Jeg vil opfordre folk til at tage ud i verden. Det er en god mulighed at prøve det af i sin studietid."

Se Mia's flotte video her:
"Gartner i Californien"

Læs mere om at komme i praktik i udlandet undervejs i dit studie: https://ju.dk/virksomheder-praktik/for-elever/udlandspraktik/

Er udlandspraktik noget for dig?

Synes du udlandspraktik lyder spændende, så kan du læse mere om mulighederne for et praktikophold i udlandet på vores uddannelser.

Udlandspraktik

Flere nyheder

Navne
31-03-2023
Faglærte gartnere i 2023
Torsdag d. 30. marts 2023 fejrede vi vores nye faglærte gartnere med en dimissionshøjtidelighed i Beder.
Uddannelser
23-03-2023
Ny lederuddannelse klæder anlægsgartnere på til fremtidens udfordringer
Den grønne omstilling stiller nye krav til medarbejderne, der skal kunne navigere i mange forandringer.
Navne
24-02-2023
Tillykke til vores 30 nyudlærte jordbrugsmaskinførere
Torsdag d. 23. februar 2023 fejrede vi vores nylærte jordbrugsmaskinførere med en dimissionshøjtidelighed.