Vores talentfulde anlægsgartnerelever, Magnus og Nikolaj, har vundet DM i Skills🥇 LÆS MERE
  • Nyheder >
  • Ditte og Matias vandt DM i Skills

Ditte og Matias vandt DM i Skills 2020

20-01-2020

Vinderne af dette års DM i Skills i Anlægsgartnerfaget er Ditte Svane Jacobsen og Matias Dan Olsen!

Sådan lød det i Bella Centret lørdag den 18. januar efterfulgt af klapsalver. Glade, løb de to op på scenen og modtog deres præmier - et diplom og en figur - overrakt af statsministeren Mette Frederiksen.

Vi ønsker Ditte og Matias et kæmpe stort tillykke! Det er SÅ velfortjent. I har knoklet for det. 

DM i Skills i Bella Centret
Forude for den flotte præmieoverrækkelse har de to arbejdet hårdt og været dybt koncentrerede omkring opgaven under DM i Skills den 16.-18. januar. Der har været smil, fokuserede blikke og et præcist håndelag undervejs. Alt imens tog opgaven form, og sten og sand blev forvandlet til et flot anlæg bestående af sirlig lagte sten, planter og et lille springvand.

Stærkt makkerpar 
Ditte og Matias kender hinanden godt. De går begge på 4. hovedforløb og har gået i klasse sammen siden grundforløbet. To uger inden juleferien var Ditte og Matias i intensiv træningslejr på skolen, hvor de skulle finpudse deres færdigheder op til konkurrencen. Her fik de kyndig vejledning af skolens undervisere og også af tidligere elev, Peter Levin, som tilbage i 2018 vandt DM i Skills og senere det år fik en sølvmedalje til EuroSkills sammen med makkeren, Jesper Frederiksen.

Ditte og Matias 
Ditte og Matias går som nævnt på 4. hovedforløb på JU Århus. De er begge i lære på nuværende tidspunkt hos henholdsvis Buus Anlægsgartner i Brabrand og Holmegaard Anlægsgartner ved Middelfart.

EuroSkills 2020
Til september løber EuroSkills 2020 af stablen i Østrig, hvor Ditte og Matias vil dyste i konkurrencen om at blive Europamester i Anlægsgartner faget 2020. 

Det glæder vi os til.

Value cannot be null. Parameter name: mediaItem