• Nyheder >
  • JU opgraderer til den nyeste traktorteknologi

JU's jordbrugsmaskinførere får nyt ”legetøj”

03-09-2018

JU allierer sig med Traktor og Høstspecialisten for at sikre sig, at eleverne på vores jordbrugsmaskinføreruddannelse lærer at håndtere den allernyeste traktorteknologi. Vi har nemlig indgået en fordelagtig samarbejdsaftale, som indebærer, at skolen får stillet en Claas Arion 660 CMATIC med frontlift og GPS/RTK til rådighed.

Ifølge underviser på JU, Max Frederiksen, er det altafgørende, at skolen holder sig opdateret på den nyeste teknologi. På den måde bliver vi i stand til at formidle den nyeste viden, og eleverne bliver attraktive på jobmarkedet, når de er færdiguddannede:

”Vi ønsker at klæde vores JMF’ere bedst muligt på til den virkelige verden, der møder dem ude på den anden side. Hvis vores uddannelse for alvor skal skabe værdi og mening, så bliver vi simpelthen nødt til at følge med i den teknologiske udvikling.”

Aftalen inkluderer også, at producenten Claas kommer ud på skolen og varetager noget af undervisningen, så de sikrer, at skolen rent faktisk håndterer og formidler brugen af udstyret korrekt. JU bliver samtidig klædt godt på til selv at undervise grundforløbseleverne. Allan Mahler fra Traktor og Høstspecialisten siger om samarbejdet:

”Vi er rigtig glade for samarbejdsaftalen med JU. De uddanner nogle af landets bedste jordbrugsmaskinførere, så det er klart, at vi gerne have en tæt og langvarig relation til dem. At de får et grundigt kendskab til vores produkter allerede, mens de er under uddannelse, ser vi som en stor fordel.”

Samarbejdsaftalen, der inkluderer service, løber over tre år. Hvert år bliver traktoren skiftet ud – og eventuelt opgraderet, hvis der bliver lanceret en ny model undervejs.

 

Har du lyst til at vide mere om jordbrugsmaskinføreruddannelsen på JU, så læs mere hér:

jordbrugsmaskinfører

Flere nyheder

Internationalt
22-11-2023
1. og 2. præmie for bedste historie og film om oplæringsophold i udlandet
D. 22. november var to gartnerelever fra JU til præmieoverrækkelse i København. De havde nemlig vundet henholdsvis 1. og 2. præmien i to forskellige kategorier i årets OPU-konkurrence.
Uddannelser
10-11-2023
Få to uddannelser i én med en grøn EUX
Vi udbyder nu en fuld EUX på gartner- og anlægsgartner-uddannelserne med start fra sommeren 2024.
Uddannelser
08-11-2023
JMF-elever zoomer ind på gule maskiner
De Gule Uger er et af højdepunkterne uddannelsen for mange af eleverne, da de får lov at arbejde med de store entreprenørmaskiner i grusgraven i en hel uge.