• Nyheder >
  • Bjørns fortælling om sin erfaring med oplæring i udlandet

Bjørns fortælling om sin erfaring med oplæring i udlandet

12-10-2020

Bjørn var i forbindelse med sin uddannelse som landmand på JU Århus i oplæring på en kvæggård i Holland i foråret 2020.

Bjørn fortæller:

Jeg startede i oplæring i februar måned 2020 på kvæggården Koepon veebedrijf i Holland. Det var weekenden efter vi var blevet færdige  på JU Århus. Rejsen ned til gården tager omkring 7-8 timer fra Danmark.

Kvæggården har omkring 370 årskøer og ca. 250 ha. På gården fokuseres der meget på avlsarbejdet, herunder embryo udtagning og der arbejdes med genetics. Jeg har været med, når vi havde embryo udtagning, hvor vi kiggede på, hvor mange æg der var kommet med.

Koepon veebedrijf plejer at have køer med på dyreskue og er meget bevidste omkring at have de bedste køer med. På grund af Covid-19 blev dyreskuerne aflyst i år. Vi fik derfor den idé at lave en virtuel tur (Facebook live event) på gården, hvor vi viste nogle af vores bedste køer frem.

Jeg fik hurtig lært, hvordan man styler en ko til show af én af de ansatte på gården. Vi klippede køerne, vaskede dem og gav dem spray med glans, så de var klar til at blive vist frem. Vi endte med at have rigtig mange seere fra forskellige lande.

Hos Koepon gør de også selv meget i marken for at få græsset rettidigt i siloen. I Holland kører de med lidt mindre maskiner end man er vant til i Danmark, men da alt jorden ligger omkring dem, og markerne ikke er så store, er det et meget passende størrelsesforhold.

Efter at være blevet færdig som landmand fra JU Århus, så jeg en artikel omkring en landbrugsskole i Holland (Aeres Hogeschool). Så her i september er jeg startet på en 4 årig uddannelse, hvor man kan blive rådgiver eller selvstændig gårdejer/ driftsleder.

Bjørn slutter at med at sige, at hvis der er nogen, der har lyst til at komme i oplæring i udlandet, kan han klart anbefale Koepon veebedrijf. 

Bjørns ophold blev medfinansieret af Erasmus+.

Er oplæring i udlandet noget for dig?

Synes du oplæring i udlandet lyder spændende, så kan du læse mere om mulighederne for et oplæringsophold i udlandet på vores uddannelser.

Oplæring i udlandet

Flere nyheder

Uddannelser
14-11-2024
Højt engagement i grusgraven hos JMF-eleverne
I uge 43 har jordbrugsmaskinførereleverne haft mulighed for at udvikle deres færdigheder i en grusgrav.
Navne
04-09-2024
Stærk profil ansat som chef for det nye Videnscenter for Jord- og Landbrug
Lene Overgaard Bruun starter d. 1. oktober 2024.
Internationalt
05-07-2024
37,5 mio. kr. til klimasmart handlekraft på europæiske landbrugsuddannelser
Projektet, som er kaldet EVECSA, inkluderer 22 partnere fra 6 lande. Aarhus Universitet og Food & Bio Cluster Denmark er også med som stærke partnere fra Danmark. Indtil 2027 vil projektet skabe et EU-dækkende bæredygtigt netværk for alle interessenter og støtte overgangen til klimasmart landbrug