• Nyheder >
  • Højt humør hos JMF'erne trods mudder op til begge ører

Højt humør hos JMF'erne trods mudder op til begge ører

14-11-2018

Det var mildest talt noget af en mudret omgang, da jordbrugsmaskinførerne fra JU hele uge 44 trænede i grusgraven. Heldigvis kunne det ikke slå dem ud af kurs. Maskinerne blev selvfølgelig pænt beskidte, men de klarede gravearbejdet fuldstændig ubesværet.


Traditionen tro afholdt JU de såkaldte Gule Uger i uge 43 og 44. Den første uge er primært teoretisk, hvor den sidste uge foregår i Stjær Grusgrav. I år var der i alt 13 deltagere på det valgfrie specialefag, som har fokus på entreprenørmaskiner. 

En af JMF-eleverne fortæller om de plørede forhold:

”Det er sjovt at komme ud og prøve kræfter med de store maskiner fremfor bare at sidde på skolebænken. Det er selvfølgelig ærgerligt med vejret, men det gør det bare ekstra udfordrende – og sådan er virkeligheden jo også nogle gange.”

Maskinførerne skulle arbejde med i alt syv forskellige øvelser. Øvelserne er kopieret fra virkelige arbejdsopgaver, som eleverne ville kunne komme ud for på deres arbejdspladser. De prøvede bl.a. kræfter med udgravninger med etablering af skridsikringsanlæg, udgravning til fundament på mindre bygninger, sætning af kantsten, planeringsøvelser, læsning af jord med 35 tons gravemaskine, transport af jord og sand samt depotudlægning og afretning med gummiged.

Uden samarbejdspartnerne var de Gule Uger ikke mulige

Til øvelserne i grusgraven har JU har en del af deres egne maskiner med, men derudover har de også lavet en fordelagtig lejeaftale Volvo Entreprenørmaskiner i Taulov, som har stillet den nye topmodel Volvo ECR335E gravemaskine samt en Volvo L70G gummihjulslæsser til rådighed. Desuden har Leica Geosystems også stillet laserudstyr til disposition, så øvelserne kan udføres med stor præcision.

I den teoretiske uge bliver eleverne klædt godt på til arbejdet i grusgraven. De lærer om sikkerheden, inden de sætter sig i de store maskiner. Her kommer maskinførerne på besøg hos Volvo, hvor de får en grundig workaround på både gravemaskiner og gummihjulslæssere. Desuden lægger Laica Geosystems vejen forbi JU’s landbrugsafdeling på Bredballegård, hvor de giver en grundig gennemgang af laserudstyr, bestående af alt fra almindelige rotorlasere til det nyeste maskinstyring. Ugen slutter af på JU’s gartnerafdeling i Beder, hvor de under kyndig vejledning af en af JU’s undervisere fra anlægsgartneruddannelsen arbejder med opmåling og afsætning en hel dag.

Henning Røgen fra grusgraven i Stjær Harald Røgen og Sønner igen i år stillet arealet til rådighed for øvelserne.

JU-underviser Max Frederiksen, som er ansvarlig for planlægningen og udførelsen af de Gule Uger, siger om samarbejdet de forskellige leverandører og aktører:

”Eksekveringen af vores Gule Uger er slet ikke mulig uden vores samarbejdspartnere. De får det hele til at gå op i en højere enhed. Og de sikrer også, det rent økonomisk er muligt for os overhovedet afholde valgfaget både i forhold til lokalitet og udstyr, der er up-to-date. Det er jo afgørende, at vores elever bliver uddannet i den nyeste teknologi, så de bliver i stand til at betjene udstyret, når de kommer ud på jobmarkedet efterfølgende. Og vi har naturligvis sørget for at aflevere udstyret mudderfrit tilbage, så eleverne har også fået god øvelse i at håndtere en højtryksrenser.”

JU er derfor selvsagt taknemmelige for, at deres samarbejdspartnere for igen i år at være med til at gøre undervisningen levende. JU satser på at bevare traditionen med de succesrige Gule Uger og den praksisnære undervisning, da det klæder eleverne rigtig godt på til fremtiden.

Flere nyheder

Uddannelser
14-11-2024
Højt engagement i grusgraven hos JMF-eleverne
I uge 43 har jordbrugsmaskinførereleverne haft mulighed for at udvikle deres færdigheder i en grusgrav.
Navne
04-09-2024
Stærk profil ansat som chef for det nye Videnscenter for Jord- og Landbrug
Lene Overgaard Bruun starter d. 1. oktober 2024.
Internationalt
05-07-2024
37,5 mio. kr. til klimasmart handlekraft på europæiske landbrugsuddannelser
Projektet, som er kaldet EVECSA, inkluderer 22 partnere fra 6 lande. Aarhus Universitet og Food & Bio Cluster Denmark er også med som stærke partnere fra Danmark. Indtil 2027 vil projektet skabe et EU-dækkende bæredygtigt netværk for alle interessenter og støtte overgangen til klimasmart landbrug