🌳 Nyt grønt skolehjem indviet af borgmester – nu kan elever og kursister flytte ind 🌳 LÆS MERE
  • Nyheder >
  • JU Århus indvier nyt grønt skolehjem

JU Århus indvier nyt grønt skolehjem

21-09-2022

Skolen har det sidste års tid haft et nyt skolehjemsbyggeri undervejs i Beder. Onsdag d. 21. september deltog borgmester, Jacob Bundsgaard, i den officielle indvielse, hvor han var med til at klippe det røde bånd. Nu står de nye bygninger klar til indflytning for elever og kursister.


Med et ønske om at leve bedre op til nutidens standarder og behov, har vi valgt at satse stort på det nye byggeri. Det nye skolehjem bliver hjertet i campusområdet, som skal danne rammerne for et godt studiemiljø og give mulighed for at deltage i sociale aktiviteter, når dagens undervisning slutter. Teknisk Chef på skolen, Rasmus Anholm Christensen, siger:

”Det er en stor opgradering fra de gamle bygninger, som de har erstattet. Vi er også stolte af, at byggeriet har en fået en såkaldt DGNB-certificering, som bygger på FN’s definition af bæredygtighed. Der er ingen tvivl om, at vi har glædet os utroligt meget til at tage de nye faciliteter i brug.”

Se video

Helt i tråd med JU's grønne uddannelser og i øvrigt grønne profil har skolehjemmet fået monteret solceller og grønne sedumtage, og vi vil også arbejde på, at der kommer vertikal beplantning op ad facaderne på sigt. Det er godt for biodiversiteten, og samtidig bliver bygningerne også et stærkt visuelt fyrtårn på skolen.

Erhverv og Bolig Byg har været entreprenør på projektet. Det nye skolehjem rummer i alt 102 sengepladser, fordelt på 50 dobbeltværelser og to handicapvenlige værelser.