• Nyheder >
  • Mia vandt PIU konkurrencen om at lave den bedste film

Mia vandt PIU konkurrencen om at lave den bedste film

18-12-2020

Mia Rewitz vandt 1. præmien i PIU konkurrencen om at lave den bedste film i 2020. Se Mias flotte video her: 
"Gartner i Californien"

Det er Uddannelses- og Forskningsstyrelsen, der har udskrevet en konkurrence for unge, der er eller har været i praktik i udlandet med PIU ordningen. De unge kan enten lave en film eller skrive en historie om deres oplevelser og erfaringer fra deres udlandsophold. 

Mia går på gartneruddannelsen på Jordbrugets UddannelsesCenter Århus og har i efteråret afsluttet sit 1. hovedforløb og er nu i gang med sin 2. praktikperiode. I hendes første praktikperiode valgte hun at tage på en planteskole i Californien i USA, hvor hun var fra september 2019 til og med juli 2020.

Hendes praktikophold var igennem PIU ordningen (Praktik I Udlandet). Det er et dansk mobilitetsprogram, der giver elever på danske erhvervsuddannelser mulighed for at komme i praktik i udlandet.

Mia har haft en rigtig god oplevelse og hun fortæller:

"Jeg fik ansvar og havde mange forskellige opgaver. Jeg mødte en stor åbenhed og hjertevarme. Jeg vil opfordre folk til at tage ud i verden. Det er en god mulighed at prøve det af i sin studietid."

Se Mia's flotte video her:
"Gartner i Californien"

Læs mere om at komme i praktik i udlandet undervejs i dit studie: https://ju.dk/virksomheder-praktik/for-elever/udlandspraktik/

Er udlandspraktik noget for dig?

Synes du udlandspraktik lyder spændende, så kan du læse mere om mulighederne for et praktikophold i udlandet på vores uddannelser.

Udlandspraktik

Flere nyheder

Uddannelser
14-11-2024
Højt engagement i grusgraven hos JMF-eleverne
I uge 43 har jordbrugsmaskinførereleverne haft mulighed for at udvikle deres færdigheder i en grusgrav.
Navne
04-09-2024
Stærk profil ansat som chef for det nye Videnscenter for Jord- og Landbrug
Lene Overgaard Bruun starter d. 1. oktober 2024.
Internationalt
05-07-2024
37,5 mio. kr. til klimasmart handlekraft på europæiske landbrugsuddannelser
Projektet, som er kaldet EVECSA, inkluderer 22 partnere fra 6 lande. Aarhus Universitet og Food & Bio Cluster Denmark er også med som stærke partnere fra Danmark. Indtil 2027 vil projektet skabe et EU-dækkende bæredygtigt netværk for alle interessenter og støtte overgangen til klimasmart landbrug