Nye valgfrie specialefag på landmandsuddannelsen
05-10-2020
Vi har igennem flere år haft fokus på at integrere flere tværfaglige fødevareproduktionsområder i landbrugsuddannelsen. Det er nu lykkes at få en række nye fag ind i uddannelsen. Fag, som giver landbrugsstuderende på Jordbrugets UddannelsesCenter Århus nye muligheder, og et større tværfagligt fokus på fødevareproduktion.
Fagene er såkaldt valgfrie specialefag på landmandsuddannelsens 2. hovedforløb. Vi forventer at kunne udbyde de udvalgte fag fra i foråret 2021 - vi kan ikke udbyde dem alle samtidigt
De nye valgfrie specialefag tilkoblet landbrugsuddannelsen er:
- Plantagedrift, høst og opbevaring af frugt og bær
- Produktion af grøntsager på friland
- Afsætning af grøntsager, frugt og bær
- Grøntsager m.m. på friland, jord, vand og næring
- Plantekendskab, sygdomme og skadedyr på friland
- Markteknik, GPS, autostyring, robot m.m.
- Fødevarekvalitet og emballering af frugt og grønt
Det er valgfrie specialefag, så det påvirker ikke de almindelige specialer på landmandsuddannelsen, som er kvæg, svin og planter.
Vi arbejder p.t. sammen med branchen om at skabe indholdet i de forskellige fag.
Fagpakken udbydes også på gartneruddannelsen med kvalificerede lærere og fysiske rammer, og ad den vej kan vi binde tværfaglige kompetencer sammen i en profil, som rammer bredere end vi har kunnet før på landbrugsuddannelsen.
Derudover forventer vi, at der igennem det faglige miljø kan opstå et positivt læringsmiljø, hvor forskellige faggrupper kan inspirere hinanden til fremtidens bæredygtige og alsidige fødevareproduktions virksomheder og landbrug.
Vi bestræber os således på at være den skole med flest muligheder og et højt tværfagligt niveau.
Ligesom ude i erhvervet er der behov for at tænke nyt, uddanne sig til helhedsorienteret landmand og se på mulighederne, og det bestræber vi altid på JU.
Du er meget velkommen til at kontakte os for at høre mere.
Ring på 87 47 57 00 eller skriv til vores studievejleder på landmandsuddannelsen: Martin Precht Nielsen på mpn@ju.dk
Se mere om landmandsuddannelsen her:
Hvornår starter 2. hovedforløb?
2. hovedforløb på landmandsuddannelsen starter den 25. januar 2021.
Ring/skriv og hør mere:
Du er meget velkommen til at kontakte os for at høre nærmere om de nye valgfrie specialefag.
Ring eller skriv til studievejleder Martin Precht Nielsen på mpn@ju.dk og tlf: 87 47 57 00.