Hold alle dine muligheder åbne med en grøn EUX
Tag en grøn EUX og kickstart din karriere inden for den grønne omstilling.
Hvis du drømmer om en karriere inden for grøn omstilling og bæredygtighed, så er en grøn EUX et virkelig godt valg. Du vil nemlig komme til at arbejde med selve løsningerne på bl.a. fremtidens store klimaudfordringer.
Uddannelsen giver dig det bedste fra to verdener. Du bliver både faglært og student på én gang. Når du har afsluttet din EUX-uddannelse, har du mulighed for at arbejde som faglært, eller du kan vælge at læse videre og videreuddanne dig som andre med en gymnasial uddannelse.
Uddannelsens opbygning
En EUX-uddannelse er opbygget på samme måde som en erhvervsuddannelse med et grundforløb og et hovedforløb. Hovedforløbet er opdelt i en række skoleperioder og oplæringsperioder, hvor man er i lære hos en mester. Den samlede varighed er ca. 4 år afhængig af uddannelse.
På hvilke uddannelser kan du tage en EUX?
På JU Århus kan du tage EUX på følgende uddannelser:
Gå hele vejen EUX-vejen
Som noget nyt kan du nu tage en fuld EUX-uddannelse hos os som enten anlægsgartner eller gartner. Uddannelsen giver dig en solid viden og et håndværk inden for gartnerfagene samtidig med, at den er en direkte adgangsbillet til en lang række videregående uddannelser, som ligger i naturlig forlængelse af de grønne erhvervsuddannelser som fx miljøteknolog og skov- og landskabsingeniør.
Hvordan kommer du i gang med EUX grundforløbet?
EUX Grundforløb 1 (GF1) varer 20 uger og er for dig, der kommer direkte fra 9./10. klasse. På EUX GF1 får du erhvervsfag inden for din fagretning og derudover følgende gymnasiale fag på C-niveau:
- Samfundsfag
- Dansk
- Engelsk
Du skal til eksamen i ét af fagene.
Vi starter EUX Grundforløb 1 hvert år i august.
EUX Grundforløb 2 (GF2) varer ligeledes 20 uger. For at begynde på EUX GF2 skal du have gennemført EUX GF1 – eller have afsluttet samfundsfag, dansk og engelsk på C-niveau på anden vis.
På EUX GF2 får du erhvervsfaglige fag inden for din uddannelse samt nedenstående gymnasiale fag på C-niveau:
- Biologi
- Matematik
- Kemi
Du skal til eksamen i ét af fagene.
Vi starter EUX GF2 hvert år i januar.
Livet på skolen
Langt de fleste af vores elever bor og spiser på skolen. Som skolehjemselev, har du har mulighed for at deltage i mange sociale aktiviteter uden for undervisningen på tværs af alle vores uddannelsesretninger. Det giver et stærkt fællesskab og mulighed for at få mange gode oplevelser sammen med andre unge.
Bliv en eftertragtet lærling
Den grønne branche ønsker en stærk faglig arbejdsstyrke i fremtiden. Dét betyder, at du som EUX lærling er eftertragtet, og at der er lærepladser nok til alle, som ønsker en grøn EUX som gartner eller anlægsgartner.
En lang række gartnervirksomheder har endda tilkendegivet, at de gerne vil ansætte en EUX-gartnerlærling. Se listen her – og tag gerne direkte kontakt for at undersøge, om I kunne være et match som din nye læreplads:
Find læreplads som EUX-gartner
Økonomi under uddannelsen
Du får løn fra den dag, din uddannelsesaftale træder i kraft, altså både i skole- og oplæringsperioder. Hvis du bor mere en fem kvarters kørsel fra skolen, er under 18 år og endnu ikke har en uddannelsesaftale, så kan du bo og spise gratis på skolehjemmet.