Livet som dyrepasser i Tyskland
Mit navn er Cecilie, jeg er 23 år og er OPU-elev.
Jeg tog min første oplæringsperiode i Tierpark Ströhen, i Tyskland, hvilket jeg var rigtig glad for. Faktisk så glad, at jeg har skrevet fuld kontrakt for min læreperiode her. Jeg bor i Zoo’en, sammen med flere af mine kollegaer og min chefs familie. Dem der bor her har fået tildelt en mindre lejlighed, hvor man skal dele køkken med 1-3 personer. Det at bo med sine kollegaer har gjort rigtigt meget positivt for mig, både på det sociale men det har også gjort det nemmere at lære sproget, fordi jeg havde rigtigt svært ved tysk da jeg kom her til. Men at bo med folk, der kun kan snakke tysk, gør at jeg har været tvunget til at lære sproget hurtigere, og det har været en sjov oplevelse, selvom det var meget grænseoverskridende i starten.
Mine arbejdsopgaver
Jeg har som PIU-elev oplevet lige fra start af, at jeg fik tildelt rigtigt meget ansvar, måske mere end jeg selv synes jeg skulle have haft i starten. Men de troede virkelig på mig og fik banket noget selvtillid ind i mig hurtigt. Jeg fik tildelt mine dyr, blev oplært på 2 dage og derefter skulle jeg selv ud og lære, samt prøve mig frem. Jeg fik tilknyttet en mentor, men hun gik ikke og holdte øje med mig, efter jeg først var kommet ind i mine rutiner. Hun er altid i nærheden, så hvis jeg har problemer eller spørgsmål, så kan jeg altid få fat på hende.
Til dagligt har jeg ansvaret for nogle af vores mindre pattedyr og lidt papegøjer som er: surikater, maiker, lemur, odder, tapir, serval, geparder, ara og grå jacoer. Mit daglige arbejde med disse dyr er, at sikre mig at de alle er sunde og raske, de får gjort rent og får mad og vand. Er de syge, skal jeg sørge for at de bliver tilset af dyrelæge, samt at jeg får de rigtige instruktioner til behandling af dyret. De skal have et rent inde- og udeanlæg hver dag, og jeg skal sørge for at de får de proteiner, vitaminer og kulhydrater, som dyrene har behov for, i form af mad. Disse 3 ting er de eneste opgaver, som jeg ved at min dag består af, herefter kommer det an på hvad der skal laves eller ordnes i hele zoo’en. Det kan være at der skal muges ud i zebrastalden eller der skal vaskes ned. Det kan også være at jeg skal ud og klippe hæk, eller noget er i stykker og det skal fiskes.
Som dyrepasser i en mindre Zoo, har jeg fået skruet hænderne rigtigt på. Det vil sige at vi ikke ringer efter en håndværker, der kommer og fikser afløbet hvis det er stoppet i vores tapirpool. -Nej, vi prøver altid selv først, lige meget hvad opgaven består af, da det kan være vi selv kan blive klogere på det og finde løsningen på det til hvis det sker igen.
Jeg har også været med til at bygge nye anlæg og lave berigelse til dyrene. Her får jeg lov til at komme med mine input, til hvad jeg synes vi kan ændre eller lave bedre, især hvis det er ovre ved de dyr jeg har ansvaret for. Derfor er det vigtigt at jeg kender mine dyr ud og ind, så jeg kan se hvordan de trives, samt finde ud af hvad vi kan gøre, for at de får deres behov opfyldt.
Araber stutteri
Her i Tierpark Ströhen har vi også et araber stutteri med omkring 200 heste. De bliver brugt til Beauty konkurrencer, hvor de rejser rundt i hele verdenen og stiller op til disse ”skønheds konkurrencer”. Det er en ekstremt interessant verden, og det er sjovt og ganske lærerigt at være en del af denne heste verden, da jeg normalt kun er en del af dressur- og spring verdenen. Jeg har også fået tildelt et par dressur- og springheste, som jeg rider for min chefs familie, så jeg ikke helt glemmer den ”normale” heste verden.
Hvad har jeg fået ud af mit ophold?
På de 6 måneder jeg har været her, har jeg lært rigtigt meget omkring dyrene, men også om mig selv. Det at stå på egne ben i et nyt land, uden noget familie man bare lige kan ringe efter hvis man har brug for noget, det har gjort at jeg er vokset meget som person. Både på arbejdsplan, men også på det private plan.