Jeg har en lærling

Som oplæringsvirksomhed hjælper du med at uddanne flere faglærte til de grønne erhverv. Det skal dokumenteres undervejs. Kontakt os, hvis du har brug for hjælp til dokumentationen.

Få besøg i din virksomhed

Hvordan går det med min lærling? Hvordan forlænger jeg en uddannelsesaftale? Hvad kan jeg forvente af min lærling på nuværende tidspunkt? Vi kommer gerne på besøg i din virksomhed, hvis du har spørgsmål eller brug for en snak om lærlinge.

Du kan booke et besøg her!

Lav en uddannelsesaftale

Når du har fundet den helt rigtige lærling, kan I lave en uddannelsesaftale med hinanden. Der er flere måder at indgå en uddannelsesaftale på. Kontakt os, hvis du vil vide mere om de forskellige muligheder for uddannelsesaftaler.

LAV UDDANNELSESAFTALE

Lav en tillægsaftale

Hvis der sker ændringer i ansættelsesforholdene undervejs i et oplæringsforløb, skal du tegne en tillægsaftale. Du skal for eksempel lave en tillægsaftale med din lærling, hvis ansættelsesperioden bliver forlænget, hvis du overdrager din virksomhed til en ny ejer, eller hvis din lærling får et nyt, fast arbejdssted.

LAV TILLÆGSAFTALE

Lav erklæring om oplæring

Hver gang din lærling har gennemført et oplæringsforløb, skal I udfylde en erklæring om oplæring. Erklæringen er dokumentation for, at din lærling har gennemført oplæringen hos dig på en tilfredsstillende måde, og at lærlingen kan fortsætte på uddannelsen.

LAV ERKLÆRING om oplæring

LAV ERKLÆRING om oplæring FOR ANLÆGSGARTNERE

Lav erklæring om delvis gennemført oplæring

Hvis din lærling stopper et oplæringsophold, før det er afsluttet, skal I udfylde en erklæring om delvist gennemført oplæring.

LAV ERKlÆRING OM DELVIS GENNEMFØRT oplæring

Lav den afsluttende erklæring om oplæring

Hvis du har haft lærlinge inden for landbrugsuddannelsen, dyrepasser, gartner eller skov- og naturtekniker, skal du udfylde den afsluttende erklæring om oplæring, før din lærling kan få sit svendebrev og dermed afslutte uddannelsen. Send den underskrevne erklæring til os senest fire uger før uddannelsens afslutning. Svendebrevet fremsendes, når svendeprøven er bestået.

LAV afsluttende ERKLÆRING om oplæring

Ophæv uddannelsesaftalen med din elev

Hvis du og din lærling mod forventning får brug for at ophæve jeres lærepladsaftale, skal I udfylde en ophævelsesmeddelelse. En uddannelsesaftale kan kun ophæves efter gensidig aftale mellem læreplads og lærling, medmindre særlige omstændigheder gør sig gældende. Det er altid en god idé at kontakte os, før I bestemmer jer for at ophæve en uddannelsesaftale.

OPHÆV UDDANNELSESAFTALE

Har du spørgsmål om at være oplæringsvirksomhed?

Michael Sejer.jpg
Michael Sejer
Erhvervskonsulent

Nyheder

Uddannelser
14-11-2024
Højt engagement i grusgraven hos JMF-eleverne
I uge 43 har jordbrugsmaskinførereleverne haft mulighed for at udvikle deres færdigheder i en grusgrav.
Navne
04-09-2024
Stærk profil ansat som chef for det nye Videnscenter for Jord- og Landbrug
Lene Overgaard Bruun starter d. 1. oktober 2024.
Internationalt
05-07-2024
37,5 mio. kr. til klimasmart handlekraft på europæiske landbrugsuddannelser
Projektet, som er kaldet EVECSA, inkluderer 22 partnere fra 6 lande. Aarhus Universitet og Food & Bio Cluster Denmark er også med som stærke partnere fra Danmark. Indtil 2027 vil projektet skabe et EU-dækkende bæredygtigt netværk for alle interessenter og støtte overgangen til klimasmart landbrug