Vores talentfulde anlægsgartnerelever, Magnus og Nikolaj, har vundet DM i Skills🥇 LÆS MERE

Brobygning i 9. klasse

I 9. klasse kan du vælge at komme i brobygning hos os i to eller tre dage. Sammen med en lærer kommer du til at arbejde helt konkret med de fag, du har valgt. Her på skolen kan vi nemlig godt li' at få beskidte hænder. Du møder også nogle af de elever, der går på skolen nu, og en af vores studievejledere kommer og svarer på spørgsmål, inden din brobygning er forbi.

Anlægsgartner og gartner (2 dage)

Vær med til at designe dit eget lille haveanlæg i samarbejde med andre elever og afprøv, hvordan man lægger fliser og planter spændende haveplanter. I væksthuset arbejder du med forskellige blomster, stauder og potteplanter, og hvis der er sæson for det, kommer du også en tur i marken, hvor vi dyrker forskellige grøntsager på friland.

Anlægsgartner, gartner og skovbrug (2 dage)

Lær hvordan en anlægsgartner arbejder og kom med i væksthuset, hvor vi arbejder med forskellige blomster, stauder og potteplanter. I skov- og naturafdelingen vil der være nogle praktiske øvelser og en lille tur i skoven.

Landbrug, dyrepasser og jordbrugsmaskinfører (2 dage)

Du kommer med på skolens egen gård i Mårslet, hvor du får lov til at arbejde med landbrugets forskellige dyr og maskiner. På gården har vi køer, grise, høns og får, vores egen store maskinpark - og specialdyr som for eksempel edderkopper, slanger og mus.

Landbrug, dyrepasser, jordbrugsmaskinfører og skovbrug (3 dage)

Du kommer med på skolens egen gård i Mårslet, hvor du får lov til at arbejde med landbrugets forskellige dyr og maskiner. På gården har vi køer, grise, høns og får, vores egen store maskinpark - og specialdyr som for eksempel edderkopper, slanger og mus. Der bliver også tid til en tur i skoven og en snak om skovens træer og planter.

logo_billede.png

Er du klar til at melde dig til brobygning?

Ved du nu, hvilket brobygingsforløb du gerne vil med på? Så kan du få hjælp af din UU-vejleder til at melde dig til med det samme. Vi glæder os til at se dig.

Nyheder

Navne
22-04-2024
Magnus og Nikolaj har vundet DM i Skills
De to nye danmarksmestre Magnus Franch Hald og Nikolaj Dalsgaard Bohfeldt, gav den alt, hvad de havde. De leverede et imponerende stykke håndværk med deres haveanlæg.
Navne
10-04-2024
Magnus og Nikolaj skal kæmpe om at blive Danmarks bedste anlægsgartnere
De to elever har har netop afsluttet to ugers intensiv træning på skolen, hvor har de øvet teknikker, finesser, hurtighed og samarbejdsevner ned til mindste detalje.
Navne
01-03-2024
Tillykke til 21 nye faglærte jordbrugsmaskinførere
Torsdag d. 29. februar 2024 fejrede vi vores nylærte jordbrugsmaskinførere med en dimissionshøjtidelighed.