Oplæring i udlandet
Du har mulighed for at tage på oplæringsophold i udlandet som en del af din uddannelse. Det er muligt at komme i oplæring over hele verden. Elever fra JU Århus har de seneste år haft oplæringsforløb i lande som Island, Færøerne, Norge, Tyskland, Holland, Frankrig, USA og New Zealand.
Oplæring i udlandet kan udvikle dig både fagligt og personligt, og det er muligt at rejse ud allerede fra grundforløbet. Vi hjælper dig gerne med både korte og længere oplæringsophold i udlandet.
Oplæring i udlandet på grundforløbet
Du kan vælge at tage på oplæring i udlandet allerede på grundforløb 2. Det vil typisk være et kort ophold på tre uger. Vi yder tilskud til 15-20 oplæringsophold af denne slags pr. år.
Oplæring i udlandet med OPU-ordningen
Du kan tage til udlandet i de lange oplæringsperioder i løbet af din uddannelse. Nogle vælger at tage hele oplæringen i udlandet, andre vælger at tage noget i udlandet og noget i Danmark. Begge dele sker igennem OPU-ordningen.
Cecilie, 23 år
Dyrepasserelev med speciale i zoologiske dyr
Mød vores dyrepasserelev, som har været i oplæring i en zoologisk have i Tyskland.
Her har hun lært en masse om forskellige dyr, og har fået meget erfaring på det personlige plan.
Læs Cecilies historie her
Cecilie, 21 år
Gartnerelev med speciale i planteskole
Mød vores gartnerelev, som har været i oplæring på tre økologiske gårde i Portugal. Her har hun fået mulighed for at få fingrene i jorden og hun har lært en masse om frugt, grøntsager og plantager.
Ditte, 27 år
Gartnerelev med speciale i havecenter
Se med i videoen, hvor du kan møde vores gartnerelev Ditte. Her fortæller hun om sine oplevelser i Norge, hvor hun er i oplæring i en planteskole.
Kresten, 26 år
Anlægsgartner elev med speciale i anlægsteknik
Se med i videoen, hvor Kresten fortæller om hans arbejde i Norge, hvor han er i oplæring hos en anlægsgartner.
Svea, 21 år
Gartnerelev med speciale i planteskole
Se med i videoen, hvor vores gartnerelev Svea, viser og fortæller om sineoplevelser i Sverige, hvor hun er i oplæring på en planteskole.
Rasmus, 30 år
Gartnerelev med speciale i havecente
Se med i videoen, hvor vores gartnerelev Rasmus fortæller om sine oplevelser i Tyskland. Her er han i oplæring i et havecenter, hvor han lærer en masse nye færdigheder inden for faget.
ERASMUS+
Vi er blevet tildelt en såkaldt ERASMUS-akkreditering inden for erhvervsrettet- og efteruddannelse.
Som elev hos os betyder det, at du har mulighed for helt eller delvist at få finansieret dit oplæringshold i udlandet via Erasmus+
ERASMUS-akkrediteringen giver os nemlig mulighed for at indsende en tilskudsanmodning til de årlige frister for ansøgning om mobilitetstilskud.
Se akkrediterings-certifikat