Vores talentfulde anlægsgartnerelever, Magnus og Nikolaj, har vundet DM i Skills🥇 LÆS MERE
  • Nyheder >
  • Morten har fundet sit kald

Morten har fundet sit kald

26-03-2018

Morten Pedersen læser til anlægsgartner på JU Århus og har praktikplads hos Randers Kommune. Her får han masser af ansvar og lov til at prøve lidt af hvert – og det var sådan, han fandt ud af, hvor uddannelsesvejen skal føre ham hen. Morten drømmer om at blive topkapper. Og det bakker hans praktiksted 100 % op om.

"Der er bare ikke noget der slår følelsen af adrenalin i hele kroppen, når et stort træ rammer jorden. Og det havde jeg da aldrig opdaget, hvis det ikke var for mit praktiksted."

Det var Morten Pedersens chef i Randers Kommune, der opfordrede ham til at gå i lære. Morten var endt i kommunens driftsafdeling i et løntilskudsjob i en periode, hvor han gik ledig efter sin første uddannelse til byggemontagetekniker. Han var vild med det udendørs og meget alsidige arbejde i afdelingen, så da muligheden for at få lov til at blive bød sig, var Morten ikke sen til at sige ja: Selvfølgelig skulle han i gang med uddannelsen til anlægsgartner.

Ansvar og frihed

I dag går han på 3. hovedforløb og er cirka halvvejs i sin uddannelse. Randers Kommune har været Mortens praktiksted igennem hele perioden, og det er også her han ser sig selv gøre karriere, når han er færdig på skolebænken og kan kalde sig faglært anlægsgartner.

”Det er et virkelig godt sted at være. Vi har ansvaret for vores egne områder, og vi har en stor frihed til at løse opgaverne på den måde, vi selv synes er bedst,” forklarer Morten, der som elev aldrig har følt, at han har mindre at sige end kollegerne i teamet.

Bliver aldrig trivielt

Opgaverne spænder bredt fra pasning af grønne områder over reparationer af belægningen ved børnehaven til snerydning og saltning af kommunens vinterveje. Og selv om noget ved det fedeste ved Mortens job er, at det aldrig bliver trivielt fordi opgaverne er så forskellige, så er der dog én ting, der har fanget ham ekstra meget.

"Det er mega fedt at være i praktik et sted, der er så meget med på at udvikle mig i den retning, jeg har lyst til at gå, når jeg er færdiguddannet. Det betyder virkelig meget.”

”Det er træfældningen, der er mit kald. Der er bare ikke noget der slår følelsen af adrenalin i hele kroppen, når et stort træ rammer jorden. Og det havde jeg da aldrig opdaget, hvis det ikke var for mit praktiksted,” siger Morten, der som tillæg til uddannelsen også har været på motorsavskursus for at spore sig endnu mere ind på specialet topkapning. 

Ikke uden min praktik

”Det er mega fedt at være i praktik et sted, der er så meget med på at udvikle mig i den retning, jeg har lyst til at gå, når jeg er færdiguddannet. Det betyder virkelig meget,” siger Morten, der ikke er sikker på, han havde fundet anlægsgartnervejen, hvis det ikke var for opbakningen fra Randers Kommune:

”Det var mit praktiksted, der opfordrede til, at jeg skulle tage uddannelsen, og det er mit praktiksted, der hver dag lader mig arbejde med det, jeg lærer på skolen. Jeg tror ikke, jeg havde kastet mig ud i en 4-årig uddannelse, hvis den ikke havde praktik. Jeg kan godt li’ at komme ud og gøre teorien til virkelighed,” slutter Morten.

Flere nyheder

Navne
22-04-2024
Magnus og Nikolaj har vundet DM i Skills
De to nye danmarksmestre Magnus Franch Hald og Nikolaj Dalsgaard Bohfeldt, gav den alt, hvad de havde. De leverede et imponerende stykke håndværk med deres haveanlæg.
Navne
10-04-2024
Magnus og Nikolaj skal kæmpe om at blive Danmarks bedste anlægsgartnere
De to elever har har netop afsluttet to ugers intensiv træning på skolen, hvor har de øvet teknikker, finesser, hurtighed og samarbejdsevner ned til mindste detalje.
Navne
01-03-2024
Tillykke til 21 nye faglærte jordbrugsmaskinførere
Torsdag d. 29. februar 2024 fejrede vi vores nylærte jordbrugsmaskinførere med en dimissionshøjtidelighed.